Om mig

Jeg har indtil sommeren 2017 boet på den slægtsgård i Ferritslev, hvor jeg blev født i 1953. Gården har det meste af mit liv dannet rammen om min og min families tilværelse, og det er også herfra min mand Jørgen og jeg drev virksomhed fra 1986 - 2015. Jørgen og jeg har to dejlige døtre og - foreløbig - tre lige så dejlige børnebørn.
 
Mit politiske engagement startede i slutningen af 1980'erne, hvor jeg blev medlem af den lokale skolebestyrelse. Jeg fik lyst til at gå skridtet videre og engagere mig i politik for alvor. I 1998 blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen i Årslev for Venstre - og da kommunesammenlægningen i 2006 trådte i kraft, fortsatte jeg i kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn.
Ved valget i 2013 blev jeg valgt til både kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn, hvor jeg er socialudvalgsformand og til regionsrådet i Region Syddanmark.
Ved valget i 2017 blev jeg genvalgt til kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn og blev 1. suppleant til regionsrådet i Region Syddanmark.
 

 
  
 
  



 
Herdis Hanghøi - her@fmk.dk - 7253 1681